Der er ingen sundhedsfare forbundet med at rejse i Portugal. Det er nødvendigt at kunne dokumentere, at man er blevet vaccineret mod gul feber, hvis man kommer fra et inficeret område, og hvis man skal til Azorerne eller Madeira. Sundhedsfaciliteterne er gode, og der er gensidige aftaler med de fleste europæiske lande, bl.a. EU landene, hvis borgere modtager gratis akutbehandling på de offentlige sygehuse mod forevisning af et nationalt sygesikringskort. Tandpleje og hjemrejse er ikke en del af denne overenskomst. Det anbefales derfor, at man tegner en sygeforsikring.
|