Serra d’Arrábida |
Serra d’Arrábida, der er kendt for de søde Moscatel vine, er en bjergkæde af limsten. Området ligger 45 minutters kørsel syd for Lissabon og er dækket af Middelhavs-vækster. Bjergene falder ned mod det krystalklare, smaragdgrønne hav. Seværdigheder i dette meget smukke område er bl.a. vingården i Quinta da Serra, Carmen kapellet, et franciskansk kloster og den lille idylliske fiskerby Portinho. Hele kystområdet ligger i Arrábida Natural Park, som dækker et areal på 10.800 hektar. Setúbal, Palmela, Azeitão, Sesimbra og havet afgrænser parken. Parken er ynglested for sjældne rovfugle, maritim flora og fauna samt forskellige arter af undervandsplanter. Tag færgen over Sado-floden fra Setúbal og nyd Sados uberørte flodmunding, som løber gennem et landskab, der er fyldt med fisk og et rigt marineliv, saltpander, overdådige villaer, kirker og klostre, ikke at forglemme klitter og fugleområder. Sado Estuary Natural Reserve dækker 23.160 hektar land og er ideelt, hvis man tager en tur med båd for at se vilde delfiner, hejrer, svaner, flamingoer, vadefugle, ænder, rovfugle og oddere. Der er strande hele vejen fra den attraktive resort Troia på halvøens nordligste spids til Algarve – eller sådan ser det ud. Praia da Comporta med sin gode infrastruktur og smukke restaurant med hængekøjer på stranden er særdeles attraktiv. |