Venedig kan næppe skuffe. Af alle byer i verden er Venedig nok den by, som er blevet afbildet flest gange af alle - i ord, på lærred, på fotografier og i film. Og byen lever fuldt ud op til sit image - hver eneste romantiske, forvitrede, forgyldte, betagende del. Alle de skinnende, transparente pink, blå og gule farver, som man ser på malerier, er virkelighed her. Pragtfulde palazzoer, der som gamle, fine damer langsomt men smukt går i forfald. Gyldne kupler, som stråler i østenvinden. Gondolieri i deres stribede trøjer, som behændigt fører de slanke, sorte gondoler gennem de snævre kanaler. Maskerede, kappeklædte figurer, som fester under karnevallet - det hele er der.
Der er ingen trafik. Al transport foregår med båd - transport af frugt, møbler, ja, selv affald foregår på vandet. På nogle tidspunkter er gaderne fulde af fodtrin og stemmer, andre gange er der helt stille, og andre gange igen hører man kun lyden af træbådene, som banker let mod kajerne. Eller man hører lyden af et spillende orkester eller en syngende gondoliere. Når man kommer ind i byen snævrer gaderne sig ind til små stræder, som nogen gange ikke er bredere end en døråbning - for så pludselig at åbne sig til store pladser, hvor børn leger, folk sidder på cafeerne og nyder en kop kaffe, og husmødre står og snakker på vejen hjem efter at have fyldt indkøbskurven med varer. Forfatteren Henry James sagde, at der ikke findes et udendørs Venedig - hele byen er én stor salon. Ganske vist vil ca. 80 procent af de mennesker, man møder i salonen, være turister. Men det betyder bare, at stort set alle er på ferie - og mange af dem er på romantisk ferie.
I tidernes morgen var Venedig en yderst velstående by. Kirker og museer er fyldte til randen med nogle af de mest pragtfulde kunstværker i verden. Men man får mest ud af byen ved simpelt hen at slentre gennem den. Det er netop formålet med denne webguide .... at du får oplevet så meget som muligt, mens du er der.
|