Hvornår skal man tage til Algarve |
Man kan tage til Algarve hele året rundt. Om sommeren er vejret vidunderligt. Om vinteren har man tempereret klima. Der falder ikke meget regn, og vandet er dejligt varmt. Selv om der er langt flere turister om sommeren, hvor også portugiserne tager til Algarve for at nyde ferien, sørger de moderate temperaturer om vinteren for, at man kan nyde dejlige ture langs de smukke strande, tage en omgang på golfbanen, besøge de maleriske byer i bjergene og smage det lokale køkken. Så der er masser at tage sig til hele året rundt. Lokale festivaler og arrangementer gør nogle af byerne særligt attraktive, og de er med til at tiltrække endnu flere mennesker til Algarve. Uanset om der fejres religiøse, gastronomiske, historiske, musikalske eller sportslige begivenheder, medbringer de alle uvægerligt feststemning og underholdning. Loulé-karnevallet er et af de mest berømte i hele Portugal, og her festes i 3 dage med sang og dans, tømmerflåder og farverige kostumer, som lyser bymidten op. På trods af den alvorlige anledning er påskearrangementerne fuld af farver og glæde med bands, som ledsager mange af optogene, og altaner og vinduer er udsmykket med blomster og farverige tæpper. De berømte gadeoptog i påsken i Sao Bras de Alportel tiltrækker besøgende, som kommer for at se de tændte fakler, prydet med krydderurter og vilde blomster. Det vrimler med gastronomiske festivaler i denne madelskende region. Olhão skaldyrsfestival i august samler et væld af boder, som udstiller forskellige typer skaldyr samt lokalt slik og håndværk, mens live-koncerter og forskellige former for underholdning sætter fut i de varme Algarve-aftener. Sardinfestivalen bliver afholdt i Portimão i august med 10 på hinanden følgende aftener med sardinretter, musik, kunsthåndværk og fyrværkeri. Silves er vært for den populære årlige 10-dage lange Silves ølfestival i starten af juli, hvor flere kendte bands og sangere underholder til fester og ølsmagning. Der afholdes også historiske festivaler i Silves. Middelaldermarkedet i august genskaber regionens historiske fortid, og byen bliver fuld af liv med maurere og kristne, som genopfører erobringen, og hvor narrer, slangetæmmere og mange andre personager fra den tid går rundt i gaderne. Castro Marim er vært for en 4-dages middelalderfestival i august, hvor den lokale befolkning genskaber dagliglivet i Middelalderens gader og på borgen. Endvidere tiltrækker sportsbegivenhederne også mange besøgende til Algarve. De omfatter bl.a. den årlige Portugal Masters golfturnering, som er blevet afholdt på golfbanen Vilamouras Oceanico Victoria i de sidste 3 år, og Portimãos verdensmesterskaber i Superbike. Klik på linket Vejret i Algarve for at få yderligere informationer om klimaet. |