Hvis man kun vil opholde sig i Lissabon og den nærmeste omegn, vil en bil i højere grad være til besvær end til hjælp. Gaderne i byens centrum kan være meget smalle, det kan være svært at parkere, der er en masse regler, bl.a. forbud mod at foretage venstresving, og kørestilen kan godt gøre folk fra roligere lande temmelig nervøse. Når det er sagt, så er det ikke sværere at komme til hotellet, finde en parkeringsplads eller besøge de omkringliggende seværdigheder (f.eks. slottene og paladserne i Sintra) end i de fleste andre europæiske storbyer. Vær derfor ikke bange for at køre her, men vær opmærksom.
|