Mallorca rejseguide |
Den betagende ø Mallorca, den største af de baleariske øer, ligger i Middelhavet ud for den spanske østkyst. Det er en ø med en fascinerende geografisk alsidighed, med en række sandstrande, små lukkede bugter, en imponerende bjergkæde, et beskyttet sumpområde og en af de største underjordioske søer i verden... alt badet i det varme vand fra Middelhavet og velsignet af et misundelsesværdigt klima. Ialt et perfekt sted at holde ferie. Mallorca’s held skiftede i 1950’erne med starten af turismen. Kunstnere, jetset og den spanske kongefamilie overgav sig også til øens skønhed og mangfoldighed, og tilførte berømmelse og gjorde den til det kulturelle og økonomiske centrum for de baleariske øer. Der blev udviklet resorts langs de åbne strande og små bugter med sandstrande der dækker meget af øens kystlinje, med det største og livligste område beliggende i sydvest, langs "Badia de Palma", og i øst. Den mere fredelige nordvestlige kyst, indrammet af den smukke Serra de Tramuntana bjergkæde, indeholder det populære feriested ”Port de Sóller” mens bugterne i Alcúdia og Pollença er favoritdestinationer på Mallorca’s nordøstlige kyst. Naturlige vidundere inkluderer de forbløffende huler "Coves del Drac”, med deres bizarre klippeformationer og magiske underjordiske sø, og Serra de Tramuntana. Disse bjerge er et paradis for vandreture, med et antal stier der byder på forbløfende udsigter over klipper der falder ned mod havet, terrasser med oliven og citrusfrugter og historiske byer og landsbyer beliggende i bakkerne. Landsbyen Fornalutx anses som den smukkeste landsby i Spanien, den charmerende landsby Deià der vender ud mod havet var hjemsted for en af landsbyernes mest berømte beboere, digteren Robert Graves, mens den historiske by Valldemossa indeholder det berømte kloster der engang var hjem for Chopin. Mallorca’s hovedstad, Palma, er en livlig kosmopolitansk by med et stort udvalg af barer, restauranter, et casino og masser af underholdnings- og indkøbsmuligheder. De smalle brostensbelagte gader i den gamle bydel der domineres af den imponerende katedral, er fantastiske til en gåtur og et besøg på “Banys Árabs”, de overlevende mauriske ”hammams”. Du kan shoppe i dagevis, med de berømte perler, fantastiske lædervarer, de traditionelle glasprodukter og håndbroderet linned. Et enormt udvalg af restauranter i alle smagsretninger, men du må ikke besøge Palma uden at prøve de typiske "ps amb oli" (brød med olie), "porcella rostida" (stegt pattegris), sobrassada pølser eller den søde "ensaïmada". Chopin sammenfattede øens kvaliteter med ordene “en himmel så tyrkis, et hav så lapisblåt, bjerge som smaragd, luft som i himlen” dette er Mallorca. |