Lissabon ligger på Tejo-flodens nordlige bred, lige inden den løber ud i Atlanterhavet. Her bliver flodmundingen smallere, og der er dannet en dyb, naturlig havn, som nok er den egentlige årsag til byens oprettelse og fortsatte betydning. Byen ligger cirka en tredjedel nord for Portugals sydlige grænse mod Atlanterhavet.
Den er bygget på syv høje, og niveauforskellene er så store, at der er bygget elevatorer og sporvogne, specielt for at man kan bevæge sig i lodret retning.
Et betydningsfuldt geologisk karaktertræk ved Lissabon er dens beliggenhed i forhold til tektonisk aktivitet. Den seismiske aktivitet stammer fra den relative bevægelse af de eurasiatiske og afrikanske tektoniske plader: Den afrikanske plade går mod nordvest mod det sydlige Iberia. Hele vestsiden af den iberiske halvø påvirkes af denne aktivitet, men grænsen mellem disse plader er ikke veldefineret, og epicentret for Lissabons store jordskælv er stadig en gåde.
|