Turistguide til Lissabon

Europas hovedstad længst mod vest blev bygget på syv høje ved en naturlig havn, hvor Tejo-floden løber ud i Atlanterhavet. Mange af Lissabons gader er så stejle, at der ikke kan køre biler, så man er stadig afhængig af de tre kabelsporvogne og en kæmpestor elevator (elevador)). Lissabon kan også bryste sig af nogle fantastiske bygningsmæssige bedrifter som f.eks. Ponte 25 de Abril (broen, som er opkaldt efter Nellikerevolutionen i 1974) og Ponte Vasco da Gama, som stod færdig i 1998 og er over 17 km lang.

Meget af Lissabons charme ligger i dens stærke forbindelser til den gyldne fortid, som man ser beviser på alle vegne, f.eks. de små gader belagt med sorte og hvide mosaikker, calçada, de snævre brobelagte gader, som er fulde af cafeer i art nouveau-stil, pragtfulde renoverede paladser og kirker for ikke at nævne det mauriske slot, som dominerer byens gamle bydel. Det er blandingen af historiske bairros (kvarterer), arkitektur og kultur, som gør denne by anderledes end alle andre byer.

I centrum finder man det livfulde Baixa-kvarter ved de centrale pladser Rossio og Praça do Comércio. Højere oppe – omkring Castelo de São Jorge ligger de ældste kvarterer, Alfama og Mouraria, som er berømte for de utallige fado-huse. Bairro Alto og Santos er ligeledes gamle kvarterer, men de har udviklet sig til trendige, smarte, vibrerende kvarterer, hvor nye designere, restauratører, musikere og kunstnere har slået sig ned. I 1988 hærgede en ødelæggende brand, som lagde en stor del af Chiado-distriktet i ruiner, men i løbet af de sidste 20 år er området blevet restaureret af nogle af de dygtigste arkitekter i Portugal, bl.a. Álvaro Siza Vieira, så det har fået sin tidligere pragt tilbage. Længere mod vest fører Tejo-floden til Belém, hvor man kan opleve landets maritime fortid og dristige opdagelsesrejsende i nogle eventyrlige monumenter som f.eks. Jerónimos klosteret og Belém tårnet.

Men Lissabon er meget mere end historie. Byen er ved at blive en af Europas hotteste destinationer, som er kendetegnet ved store og livfulde samfundsgrupper fra Portugals tidligere kolonier som Cap Verde, Guinea Bissau, Angola og Mozambique. Faktisk bor der næsten 3 millioner mennesker i Lissabon, men når man slentrer rundt i de snævre brolagte gader i de gamle mauriske kvarterer Alfama og Mouraria føler man sig hensat til en snurrig lille provinsby. Det er dette, der gør byen så speciel: På den ene side er det en moderne europæisk hovedstad, og på den anden side et sted, som ikke har forandret sig gennem tiderne - med dufte, seværdigheder og lyde fra et stille hverdagsliv. Sådan føles det, når man ser en ældre kvinde hænge vasketøjet ud eller en flok arbejdere, der griller sardiner på fortovet.